I dag er de fleste bekendte med, at sociale medier spiller en vigtig rolle i markedsføring, men de færreste ved hvordan og hvorfor de skal bruge dem. Hvis ikke man sætter sig ind i, hvordan algoritmerne virker på de forskellige platforme, risikerer man, at det er spildt arbejde.
Hvorfor skal din virksomhed på de sociale medier?
Først skal du afgøre, hvorfor du vil lave opslag på SOME. Er det for at få fat i nye kunder? Eller er det for at vise, hvad din virksomhed kan? Uanset hvad, er det altid en god idé at gøre opmærksom på, at der er gang i opgaver og eventuelt præsentere medarbejderne. På den måde vil kunderne få et mere personligt forhold til din virksomhed og lære jer og jeres kompetencer at kende. Men der er stor forskel på, hvordan opslagene skal formuleres, for at du får dit budskab igennem.
Hvilket sociale medie skal du fokusere på?
Måske har du helt styr på dine formuleringer, grafik og formålet med dine opslag, men hvis ikke du poster på det rigtige medie, kommer du ikke ud til den rigtige målgruppe. Sælger du B2B, er LinkedIn oplagt, da det er et mere professionelt fokuseret medie. Annoncering og hyppige opslag her er stadig meget undervurderet, og mange virksomheder har stadig ikke opdaget dette. Er du derimod på markedet for private kunder, er det en stor fejl, hvis du ikke allerede har en profil for dit firma på Facebook eller Instagram. Her kan dine opslag sagtens være mere løsslupne og sproget mere afslappet. Uanset hvilket SOME-medie du bruger, er god grafik vejen frem, og især videoer fanger modtagerens opmærksomhed.
Hvor aktiv skal du være på de sociale medier?
Ingen gider følge en side, der ikke poster nogen opslag. Og du får i hvert fald ikke flere følgere, hvis ikke du sørger for, at der sker noget på din profil. Alt efter hvad du tilbyder i din virksomhed, skal du sørge for at fastholde dine følgere med hyppige og relevante opslag. Tænk over, hvad der kunne være interessant for dine følgere at se eller læse. De skal helst få noget ud af at følge dig. Et rigtigt godt eksempel på dette, er virksomheden Dyscon, som tilbyder landsdækkende alkoholbehandling. De bruger Facebook flittigt, og her gør de opmærksom på deres behandlingstilbud og deres alkoholrådgivning, men de giver også gode råd til pårørende, poster beretninger fra det virkelige liv, og behandlerne fortæller deres egne historier om deres liv med et alkoholmisbrug. Altså relevant og brugbart indhold.
Hvis du er i tvivl om, hvordan du bedst bruger de sociale medier, eller bare ikke har tiden til det selv, kan det godt betale sig at benytte sig af et markedsføringsbureau. De ved, hvad de har med at gøre, og hvad der passer bedst til din virksomhed.